Nominal Forms
Infinitive: udbringe
Present participle:
Past participle: udbragt
Cognates
-
Indicative
Present
| jeg | udbringer |
| du | udbringer |
| han | udbringer |
| vi | udbringer |
| I | udbringer |
| de | udbringer |
Present Perfect
| jeg | har udbragt |
| du | har udbragt |
| han | har udbragt |
| vi | har udbragt |
| I | har udbragt |
| de | har udbragt |
Past
| jeg | udbragte |
| du | udbragte |
| han | udbragte |
| vi | udbragte |
| I | udbragte |
| de | udbragte |
Past Perfect
| jeg | havde udbragt |
| du | havde udbragt |
| han | havde udbragt |
| vi | havde udbragt |
| I | havde udbragt |
| de | havde udbragt |
Future
| jeg | vil udbringe |
| du | vil udbringe |
| han | vil udbringe |
| vi | vil udbringe |
| I | vil udbringe |
| de | vil udbringe |
Future Perfect
| jeg | vil have udbragt |
| du | vil have udbragt |
| han | vil have udbragt |
| vi | vil have udbragt |
| I | vil have udbragt |
| de | vil have udbragt |
Conditional
Present
| jeg | ville udbringe |
| du | ville udbringe |
| han | ville udbringe |
| vi | ville udbringe |
| I | ville udbringe |
| de | ville udbringe |
Perfect
| jeg | ville have udbragt |
| du | ville have udbragt |
| han | ville have udbragt |
| vi | ville have udbragt |
| I | ville have udbragt |
| de | ville have udbragt |
Verbs conjugated like 'udbringe'
anbringe,
bibringe,
bringe,
frembringe,
indbringe,
medbringe,
nedbringe,
ombringe,
opbringe,
overbringe,
tilbringe,
tilendebringe,
tilvejebringe,
udbringe,
Verbs similar to 'udbringe'
anbringe,
bibringe,
bringe,
indbringe,
medbringe,
nedbringe,
ombringe,
opbringe,
forringe,
omringe,
Translations
Etymology
Synonyms & Antonyms
Sample Sentences