Nominal Forms
Infinitive: påkalde
Present participle:
Past participle: påkaldt
Cognates
-
Indicative
Present
| jeg | påkalder |
| du | påkalder |
| han | påkalder |
| vi | påkalder |
| I | påkalder |
| de | påkalder |
Present Perfect
| jeg | har påkaldt |
| du | har påkaldt |
| han | har påkaldt |
| vi | har påkaldt |
| I | har påkaldt |
| de | har påkaldt |
Past
| jeg | påkaldte |
| du | påkaldte |
| han | påkaldte |
| vi | påkaldte |
| I | påkaldte |
| de | påkaldte |
Past Perfect
| jeg | havde påkaldt |
| du | havde påkaldt |
| han | havde påkaldt |
| vi | havde påkaldt |
| I | havde påkaldt |
| de | havde påkaldt |
Future
| jeg | vil påkalde |
| du | vil påkalde |
| han | vil påkalde |
| vi | vil påkalde |
| I | vil påkalde |
| de | vil påkalde |
Future Perfect
| jeg | vil have påkaldt |
| du | vil have påkaldt |
| han | vil have påkaldt |
| vi | vil have påkaldt |
| I | vil have påkaldt |
| de | vil have påkaldt |
Conditional
Present
| jeg | ville påkalde |
| du | ville påkalde |
| han | ville påkalde |
| vi | ville påkalde |
| I | ville påkalde |
| de | ville påkalde |
Perfect
| jeg | ville have påkaldt |
| du | ville have påkaldt |
| han | ville have påkaldt |
| vi | ville have påkaldt |
| I | ville have påkaldt |
| de | ville have påkaldt |
Verbs conjugated like 'påkalde'
adsprede,
afbetale,
afblæse,
afbrænde,
afføde,
afføre,
afhøre,
afklæde,
aflede,
aflyse,
aflåse,
aflæse,
afløse,
afmåle,
afrejse,
afsende,
afspise,
afstøde,
aftale,
aftjene, etc. (List truncated at 20 verbs)
Verbs similar to 'påkalde'
kalde,
opkalde,
påfylde,
påtale,
anfalde,
bifalde,
falde,
genkalde,
gjalde,
indkalde,
Translations
Etymology
From på + kalde.
Synonyms & Antonyms
Synonyms
- bønfalde
- anråbe, bede, belejre, bestorme, betle, besværge, plage, tigge, trygle
- bede
- anholde, anmode, ansøge, appellere, begære, bønfalde, fri, henstille, nedbede, nedkalde
Sample Sentences