Nominal Forms
Infinitive: fremkomme
Present participle:
Past participle: fremkommet
Cognates
-
Indicative
Present
| jeg | fremkommer |
| du | fremkommer |
| han | fremkommer |
| vi | fremkommer |
| I | fremkommer |
| de | fremkommer |
Present Perfect
| jeg | har fremkommet |
| du | har fremkommet |
| han | har fremkommet |
| vi | har fremkommet |
| I | har fremkommet |
| de | har fremkommet |
Past
| jeg | fremkom |
| du | fremkom |
| han | fremkom |
| vi | fremkom |
| I | fremkom |
| de | fremkom |
Past Perfect
| jeg | havde fremkommet |
| du | havde fremkommet |
| han | havde fremkommet |
| vi | havde fremkommet |
| I | havde fremkommet |
| de | havde fremkommet |
Future
| jeg | vil fremkomme |
| du | vil fremkomme |
| han | vil fremkomme |
| vi | vil fremkomme |
| I | vil fremkomme |
| de | vil fremkomme |
Future Perfect
| jeg | vil have fremkommet |
| du | vil have fremkommet |
| han | vil have fremkommet |
| vi | vil have fremkommet |
| I | vil have fremkommet |
| de | vil have fremkommet |
Conditional
Present
| jeg | ville fremkomme |
| du | ville fremkomme |
| han | ville fremkomme |
| vi | ville fremkomme |
| I | ville fremkomme |
| de | ville fremkomme |
Perfect
| jeg | ville have fremkommet |
| du | ville have fremkommet |
| han | ville have fremkommet |
| vi | ville have fremkommet |
| I | ville have fremkommet |
| de | ville have fremkommet |
Verbs conjugated like 'fremkomme'
afstedkomme,
ankomme,
bekomme,
efterkomme,
forekomme,
fremkomme,
ihukomme,
imødekomme,
komme,
nedkomme,
omkomme,
overkomme,
tilkomme,
udkomme,
vedkomme,
Verbs similar to 'fremkomme'
forekomme,
bekomme,
efterkomme,
fremme,
nedkomme,
omkomme,
overkomme,
vedkomme,
afstedkomme,
ankomme,
Translations
Etymology
From frem + komme.
Synonyms & Antonyms
Synonyms
- opstå
- begynde, blive, dannes, dæmre, frembryde, fremspire, gry, indtræde, opkomme, oprinde, skabes, spire, udbryde, vågne
Sample Sentences