Nominal Forms
Infinitive: opbringe
Present participle:
Past participle: opbragt
Indicative
Present
| jeg | opbringer |
| du | opbringer |
| han | opbringer |
| vi | opbringer |
| I | opbringer |
| de | opbringer |
Present Perfect
| jeg | har opbragt |
| du | har opbragt |
| han | har opbragt |
| vi | har opbragt |
| I | har opbragt |
| de | har opbragt |
Past
| jeg | opbragte |
| du | opbragte |
| han | opbragte |
| vi | opbragte |
| I | opbragte |
| de | opbragte |
Past Perfect
| jeg | havde opbragt |
| du | havde opbragt |
| han | havde opbragt |
| vi | havde opbragt |
| I | havde opbragt |
| de | havde opbragt |
Future
| jeg | vil opbringe |
| du | vil opbringe |
| han | vil opbringe |
| vi | vil opbringe |
| I | vil opbringe |
| de | vil opbringe |
Future Perfect
| jeg | vil have opbragt |
| du | vil have opbragt |
| han | vil have opbragt |
| vi | vil have opbragt |
| I | vil have opbragt |
| de | vil have opbragt |
Conditional
Present
| jeg | ville opbringe |
| du | ville opbringe |
| han | ville opbringe |
| vi | ville opbringe |
| I | ville opbringe |
| de | ville opbringe |
Perfect
| jeg | ville have opbragt |
| du | ville have opbragt |
| han | ville have opbragt |
| vi | ville have opbragt |
| I | ville have opbragt |
| de | ville have opbragt |
Verbs conjugated like 'opbringe'
anbringe,
bibringe,
bringe,
frembringe,
indbringe,
medbringe,
nedbringe,
ombringe,
opbringe,
overbringe,
tilbringe,
tilendebringe,
tilvejebringe,
udbringe,
Verbs similar to 'opbringe'
ombringe,
anbringe,
bibringe,
bringe,
omringe,
springe,
udbringe,
forringe,
indbringe,
medbringe,
Translations
Etymology
Verbs referencing "opbringe"
English
upbring.
Synonyms & Antonyms
Synonyms
- harme
- forarge, forbitre, fortørne, irritere, oprøre
- beslaglægge
- inddrage, indeholde, kapre, konfiskere, optage, pante, tage, tilbageholde, udpante
Sample Sentences