trænge – Danish verb conjugation

Danish verb forms of trænge

Nominal Forms

Infinitive: trænge
Present participle: Past participle: trængt

Cognates

-

Indicative

Present

jegtrænger
dutrænger
hantrænger
vitrænger
Itrænger
detrænger

Present Perfect

jeghar trængt
duhar trængt
hanhar trængt
vihar trængt
Ihar trængt
dehar trængt

Past

jegtrængte
dutrængte
hantrængte
vitrængte
Itrængte
detrængte

Past Perfect

jeghavde trængt
duhavde trængt
hanhavde trængt
vihavde trængt
Ihavde trængt
dehavde trængt

Future

jegvil trænge
duvil trænge
hanvil trænge
vivil trænge
Ivil trænge
devil trænge

Future Perfect

jegvil have trængt
duvil have trængt
hanvil have trængt
vivil have trængt
Ivil have trængt
devil have trængt

Conditional

Present

jegville trænge
duville trænge
hanville trænge
viville trænge
Iville trænge
deville trænge

Perfect

jegville have trængt
duville have trængt
hanville have trængt
viville have trængt
Iville have trængt
deville have trængt

Imperative

dutræng

Verbs conjugated like 'trænge'

adsprede, afbetale, afblæse, afbrænde, afføde, afføre, afhøre, afklæde, aflede, aflyse, aflåse, aflæse, afløse, afmåle, afrejse, afsende, afspise, afstøde, aftale, aftjene, etc. (List truncated at 20 verbs)

Verbs similar to 'trænge'

krænge, træne, vrænge, bræge, brænde, bringe, drægge, dræne, fænge, flænge,

Translations

Etymology

From Old Danish thrængia, from Old Norse (east) þrengja, (west) þrøngva, from Proto-Germanic *þrangwijaną (“to press, push”), cognate with Norwegian trenge, Swedish tränga, German drängen. A causative of *þrinhwaną (“to press, to push”). See: Proto-Germanic '*þrangwijaną', Swedish 'tränga', German, old spelling 'drängen'.

Verbs referencing "trænge"

Norwegian trenge.

Sample Sentences