svigte – Danish verb conjugation

Danish verb forms of svigte

Nominal Forms

Infinitive: svigte
Present participle: Past participle: svigtet

Cognates

See the 5 cognates of svigte

Indicative

Present

jegsvigter
dusvigter
hansvigter
visvigter
Isvigter
desvigter

Present Perfect

jeghar svigtet
duhar svigtet
hanhar svigtet
vihar svigtet
Ihar svigtet
dehar svigtet

Past

jegsvigtede
dusvigtede
hansvigtede
visvigtede
Isvigtede
desvigtede

Past Perfect

jeghavde svigtet
duhavde svigtet
hanhavde svigtet
vihavde svigtet
Ihavde svigtet
dehavde svigtet

Future

jegvil svigte
duvil svigte
hanvil svigte
vivil svigte
Ivil svigte
devil svigte

Future Perfect

jegvil have svigtet
duvil have svigtet
hanvil have svigtet
vivil have svigtet
Ivil have svigtet
devil have svigtet

Conditional

Present

jegville svigte
duville svigte
hanville svigte
viville svigte
Iville svigte
deville svigte

Perfect

jegville have svigtet
duville have svigtet
hanville have svigtet
viville have svigtet
Iville have svigtet
deville have svigtet

Imperative

dusvigt

Verbs similar to 'svigte'

sigte, svige, digte, kvilte, sige, skifte, skilte, skimte, slægte, slagte,

Translations

Etymology

From Middle Low German swichten (“to yield”), cognate with Dutch zwichten (“to yield”), Middle High German swiften (“to silence”), and German beschwichtigen (“to conciliate”) (with Low German -cht-). These verbs are derived from the adjective Proto-Germanic *swiftaz (“moving”) (whence English swift), which is related to the verb *swībaną (“to move, sweep”) (whence Gothic 𐍃𐍅𐌴𐌹𐌱𐌰𐌽 (sweiban, “cease”)). See: Dutch 'zwichten', Middle High German 'swiften', German, old spelling 'beschwichtigen', English 'swift'.

Synonyms & Antonyms

Synonyms

desavouere
forlade, fornægte, forråde, prisgive, renegere, røvrende, snigløbe, svige, underløbe, undfalde, undsige

Sample Sentences