skuffe – Danish verb conjugation

Danish verb forms of skuffe

Nominal Forms

Infinitive: skuffe
Present participle: Past participle: skuffet

Cognates

-

Indicative

Present

jegskuffer
duskuffer
hanskuffer
viskuffer
Iskuffer
deskuffer

Present Perfect

jeghar skuffet
duhar skuffet
hanhar skuffet
vihar skuffet
Ihar skuffet
dehar skuffet

Past

jegskuffede
duskuffede
hanskuffede
viskuffede
Iskuffede
deskuffede

Past Perfect

jeghavde skuffet
duhavde skuffet
hanhavde skuffet
vihavde skuffet
Ihavde skuffet
dehavde skuffet

Future

jegvil skuffe
duvil skuffe
hanvil skuffe
vivil skuffe
Ivil skuffe
devil skuffe

Future Perfect

jegvil have skuffet
duvil have skuffet
hanvil have skuffet
vivil have skuffet
Ivil have skuffet
devil have skuffet

Conditional

Present

jegville skuffe
duville skuffe
hanville skuffe
viville skuffe
Iville skuffe
deville skuffe

Perfect

jegville have skuffet
duville have skuffet
hanville have skuffet
viville have skuffet
Iville have skuffet
deville have skuffet

Imperative

duskuf

Verbs similar to 'skuffe'

skaffe, bluffe, guffe, puffe, skifte, skubbe, skue, skule, skulke, skulle,

Translations

  • shovel, to move materials with a shovel
  • Etymology

    From Low German schuf, from the Middle Low German verb schûven, from Old Saxon *skiovan, from Proto-West Germanic *skeuban (“to drive, push”).

    Synonyms & Antonyms

    Synonyms

    skovle
    skufle
    luge
    skufle
    bedrøve
    græmme, smerte

    Sample Sentences

    • Utroligt. Jeg mü desvärre skuffe dig, hvis du tror, at jeg er döv. (Weisst du noch)
    • " din indre glød er dit fartøj " ? så har jeg tre små ord der nok vil skuffe dig (Moana)