dukke – Danish verb conjugation

Danish verb forms of dukke

Nominal Forms

Infinitive: dukke
Present participle: Past participle: dukket

Cognates

See the 6 cognates of dukke

Indicative

Present

jegdukker
dudukker
handukker
vidukker
Idukker
dedukker

Present Perfect

jeghar dukket
duhar dukket
hanhar dukket
vihar dukket
Ihar dukket
dehar dukket

Past

jegdukkede
dudukkede
handukkede
vidukkede
Idukkede
dedukkede

Past Perfect

jeghavde dukket
duhavde dukket
hanhavde dukket
vihavde dukket
Ihavde dukket
dehavde dukket

Future

jegvil dukke
duvil dukke
hanvil dukke
vivil dukke
Ivil dukke
devil dukke

Future Perfect

jegvil have dukket
duvil have dukket
hanvil have dukket
vivil have dukket
Ivil have dukket
devil have dukket

Conditional

Present

jegville dukke
duville dukke
hanville dukke
viville dukke
Iville dukke
deville dukke

Perfect

jegville have dukket
duville have dukket
hanville have dukket
viville have dukket
Iville have dukket
deville have dukket

Imperative

duduk

Verbs similar to 'dukke'

bukke, dække, dikke, dunke, dykke, kukke, lukke, mukke, pukke, sukke,

Translations

Etymology

From Low German dukken, from Middle Low German dūken, from Old Saxon *dūkan, from Proto-West Germanic *dūkan (“to duck”), cognate with English duck, German ducken. See: Low Saxon 'dukken', English 'duck', German, old spelling 'ducken'.

Verbs referencing "dukke"

English duck.

Sample Sentences

  • Altså... Jeg håbede egentlig, at den lille rødhårede pige dukkede op. (Happy New Year, Charlie Brown)
  • Ushiyama ! Det her er din skyld ! Shiraishi dukkede op. (Golden Kamuy)
  • Hvorfor ? Hvad skete der ? Fordi du ikke dukkede op i Mojave og... (Homestead)