Nominal Forms
Infinitive:
vænia
Past Participle:
vander
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | væn |
| þū | væn |
| han | væn |
| vī(r) | væniom |
| ī(r) | vænin |
| þē(r) | vænia |
Preterite
| iak;iæk | vande |
| þū | vande |
| han | vande |
| vī(r) | vandom |
| ī(r) | vandin |
| þē(r) | vando |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | væni |
| þū | væni |
| han | væni |
| vī(r) | væniom |
| ī(r) | vænin |
| þē(r) | væni; vænin |
Preterite
| iak;iæk | vande |
| þū | vande |
| han | vande |
| vī(r) | vandom |
| ī(r) | vandin |
| þē(r) | vandin |
Imperative
| þū | væn |
| vī(r) | væniom |
| ī(r) | vænin |
Verbs similar to 'vænia'
væfia,
vælia,
væna,
vænda,
vænta,
væria,
þænia,
ænda,
æria,
bælia,
Etymology
From Old Norse venja, from Proto-Germanic *wanjaną. See: Proto-Germanic '
*wanjaną'.
Verbs referencing "vænia"
Swedish
vänja.