Nominal Forms
Infinitive:
vælia
Past Participle:
valder
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | væl |
| þū | væl |
| han | væl |
| vī(r) | væliom |
| ī(r) | vælin |
| þē(r) | vælia |
Preterite
| iak;iæk | valde |
| þū | valde |
| han | valde |
| vī(r) | valdom |
| ī(r) | valdin |
| þē(r) | valdo |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | væli |
| þū | væli |
| han | væli |
| vī(r) | væliom |
| ī(r) | vælin |
| þē(r) | væli; vælin |
Preterite
| iak;iæk | valde |
| þū | valde |
| han | valde |
| vī(r) | valdom |
| ī(r) | valdin |
| þē(r) | valdin |
Imperative
| þū | væl |
| vī(r) | væliom |
| ī(r) | vælin |
Verbs similar to 'vælia'
bælia,
sælia,
tælia,
væfia,
vælla,
vælta,
vænia,
væria,
vilia,
ælta,
Etymology
From Old Norse velja, from Proto-Germanic *waljaną. See: Old Norse '
velja', Proto-Germanic '
*waljaną'.
Verbs referencing "vælia"
Swedish
välja.