Nominal Forms
Infinitive:
mætta
Past Participle:
mætter
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | mætti; mættir |
| þū | mætti; mættir |
| han | mætti; mættir |
| vī(r) | mættom |
| ī(r) | mættin |
| þē(r) | mætta |
Preterite
| iak;iæk | mætte |
| þū | mætte |
| han | mætte |
| vī(r) | mættom |
| ī(r) | mættin |
| þē(r) | mætto |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | mætte |
| þū | mætte |
| han | mætte |
| vī(r) | mættom |
| ī(r) | mættin |
| þē(r) | mættin |
Preterite
| iak;iæk | mætte |
| þū | mætte |
| han | mætte |
| vī(r) | mættom |
| ī(r) | mættin |
| þē(r) | mættin |
Imperative
| þū | mætti |
| vī(r) | mættom |
| ī(r) | mættin |
Verbs conjugated like 'mætta'
berætta,
fænkta,
fæsta,
gipta,
gæsta,
hitta,
hæmpta,
hæpta,
hætta,
krista,
lypta,
lysta,
lænkta,
læsta,
lætta,
mista,
mætta,
orsækta,
skipta,
skæmpta, etc. (List truncated at 20 verbs)
Verbs similar to 'mætta'
hætta,
iætta,
lætta,
mæta,
ælta,
æsta,
æta,
fæsta,
flætta,
gæsta,
Etymology