Nominal Forms
Infinitive:
dæggia
Past Participle:
dægder
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | dæggi; dæggir |
| þū | dæggi; dæggir |
| han | dæggi; dæggir |
| vī(r) | dæggom |
| ī(r) | dæggin |
| þē(r) | dægga |
Preterite
| iak;iæk | dægde |
| þū | dægde |
| han | dægde |
| vī(r) | dægdom |
| ī(r) | dægdin |
| þē(r) | dægdo |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | dægge |
| þū | dægge |
| han | dægge |
| vī(r) | dæggom |
| ī(r) | dæggin |
| þē(r) | dæggin |
Preterite
| iak;iæk | dægde |
| þū | dægde |
| han | dægde |
| vī(r) | dægdom |
| ī(r) | dægdin |
| þē(r) | dægdin |
Imperative
| þū | dæggi |
| vī(r) | dæggom |
| ī(r) | dæggin |
Verbs similar to 'dæggia'
æggia,
dængia,
dyggia,
læggia,
byggia,
gnæggia,
hyggia,
læghia,
længia,
liggia,
Etymology
From Old Norse *deggja, from Proto-Germanic *dajjaną. See: Proto-Germanic '
*dajjaną'.