Infinitive
drīvan
Participles
| Present | drīvandi |
| Past | gidrivan; drivan |
Indicative
Present
| 1st sing. | drīvu |
| 2nd sing. | drīvis |
| 3rd sing. | drīvid |
| 1st plur. | drīvad |
| 2nd plur. | drīvad |
| 3rd plur. | drīvad |
Past
| 1st sing. | drēf |
| 2nd sing. | drivi |
| 3rd sing. | drēf |
| 1st plur. | drivun |
| 2nd plur. | drivun |
| 3rd plur. | drivun |
Subjunctive
Present
| 1st sing. | drīve |
| 2nd sing. | drīves |
| 3rd sing. | drīve |
| 1st plur. | drīven |
| 2nd plur. | drīven |
| 3rd plur. | drīven |
Past
| 1st sing. | drivi |
| 2nd sing. | drivis |
| 3rd sing. | drivi |
| 1st plur. | drivin |
| 2nd plur. | drivin |
| 3rd plur. | drivin |
Imperative
| Singular | drīf |
| Plural | drīvad |
Verbs conjugated like drivan
drivan,
Etymology
From Proto-West Germanic *drīban, from Proto-Germanic *drībaną. See: Proto-Germanic '
*drībaną'.
Sample Sentences
Cognates
-