Participles
| Present | sedēnts |
| Past | sessos |
Verbal nouns
| tu-derivative | sessum |
| s-derivative | sedēzi |
Active
Indicative Present
| 1st sing. | sedēō |
| 2nd sing. | sedēs |
| 3rd sing. | sedēt |
| 1st plur. | sedēmos |
| 2nd plur. | sedētes |
| 3rd plur. | sedēnt |
Subjunctive Present
| 1st sing. | sedēām |
| 2nd sing. | sedēās |
| 3rd sing. | sedēād |
| 1st plur. | sedēāmos |
| 2nd plur. | sedēātes |
| 3rd plur. | sedēānd |
Indicative Perfect
| 1st sing. | sezdai |
| 2nd sing. | sezdistai |
| 3rd sing. | sezde(d) |
| 1st plur. | sezdomos |
| 2nd plur. | sezdistes |
| 3rd plur. | sezdēri |
Imperative Present
Passive
Indicative Present
| 1st sing. | sedēōr |
| 2nd sing. | sedēzo |
| 3rd sing. | sedētor |
| 1st plur. | sedēmor |
| 2nd plur. | sedēm(e?)n(ai?) |
| 3rd plur. | sedēntor |
Subjunctive Present
| 1st sing. | sedēār |
| 2nd sing. | sedēāzo |
| 3rd sing. | sedēātor |
| 1st plur. | sedēāmor |
| 2nd plur. | sedēām(e?)n(ai?) |
| 3rd plur. | sedēāntor |
Imperative Present
Etymology
From earlier *sedējō, from Proto-Indo-European *sed-éh₁-ye-ti, from *sed- (“to sit”), whence also *sizdō.
Verbs referencing "sedēō"
Latin
sedeo, Italian
sedere, French
seoir, Latin
sedo, Romanian
ședea, Valencian
seure, Proto-Slavic
sěsti.
Cognates
-