Nominal Forms
Infinitive:
væva
Past Participle:
vævin
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | væver |
| þū | væver |
| han | væver |
| vī(r) | vævom |
| ī(r) | vævin |
| þē(r) | væva |
Preterite
| iak;iæk | vav |
| þū | vavt |
| han | vav |
| vī(r) | vāvom |
| ī(r) | vāvin |
| þē(r) | vāvo |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | væve |
| þū | væve |
| han | væve |
| vī(r) | vævom |
| ī(r) | vævin |
| þē(r) | vævin |
Preterite
| iak;iæk | vāve |
| þū | vāve |
| han | vāve |
| vī(r) | vāvom |
| ī(r) | vāvin |
| þē(r) | vāvin |
Imperative
| þū | væve |
| vī(r) | vævom |
| ī(r) | vævin |
Verbs similar to 'væva'
gæva,
væna,
væra,
væta,
ærva,
æta,
bæra,
døva,
fæla,
gæta,
Etymology
From Old Norse vefa, from Proto-Germanic *webaną.
Verbs referencing "væva"
Swedish
väva.