Nominal Forms
Infinitive:
lænda
Past Participle:
lænder
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | lændi; lændir |
| þū | lændi; lændir |
| han | lændi; lændir |
| vī(r) | lændom |
| ī(r) | lændin |
| þē(r) | lænda |
Preterite
| iak;iæk | lænde |
| þū | lænde |
| han | lænde |
| vī(r) | lændom |
| ī(r) | lændin |
| þē(r) | lændo |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | lænde |
| þū | lænde |
| han | lænde |
| vī(r) | lændom |
| ī(r) | lændin |
| þē(r) | lændin |
Preterite
| iak;iæk | lænde |
| þū | lænde |
| han | lænde |
| vī(r) | lændom |
| ī(r) | lændin |
| þē(r) | lændin |
Imperative
| þū | lændi |
| vī(r) | lændom |
| ī(r) | lændin |
Verbs similar to 'lænda'
ænda,
bænda,
hænda,
læna,
sænda,
tænda,
vænda,
binda,
blanda,
bynda,
Etymology
From Old Norse lenda, from Proto-Germanic *landijaną. See: Proto-Germanic '
*landijaną'.