Nominal Forms
Infinitive:
hælla
Past Participle:
hælter
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | hælli; hællir |
| þū | hælli; hællir |
| han | hælli; hællir |
| vī(r) | hællom |
| ī(r) | hællin |
| þē(r) | hælla |
Preterite
| iak;iæk | hælte |
| þū | hælte |
| han | hælte |
| vī(r) | hæltom |
| ī(r) | hæltin |
| þē(r) | hælto |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | hælle |
| þū | hælle |
| han | hælle |
| vī(r) | hællom |
| ī(r) | hællin |
| þē(r) | hællin |
Preterite
| iak;iæk | hælte |
| þū | hælte |
| han | hælte |
| vī(r) | hæltom |
| ī(r) | hæltin |
| þē(r) | hæltin |
Imperative
| þū | hælli |
| vī(r) | hællom |
| ī(r) | hællin |
Verbs similar to 'hælla'
fælla,
gælla,
halla,
hylla,
vælla,
æfla,
ælta,
bælia,
bella,
fæla,
Etymology
From Old Norse hella.
Verbs referencing "hælla"
Swedish
hälla.