foregangan – Old English verb conjugation

Old English verb forms of foregangan

Infinitive

foregangan
foregangenne

Participles

Presentforegangende
Pastforegangen

Indicative

Present

1st sing.foregange
2nd sing.foregengst
3rd sing.foregengþ
1st plur.foregangaþ
2nd plur.foregangaþ
3rd plur.foregangaþ

Past

1st sing.foreġēng; foreġīeng
2nd sing.foreġēnge; foreġīenge
3rd sing.foreġēng; foreġīeng
1st plur.foreġēngon; foreġīengon
2nd plur.foreġēngon; foreġīengon
3rd plur.foreġēngon; foreġīengon

Subjunctive

Present

1st sing.foregange
2nd sing.foregange
3rd sing.foregange
1st plur.foregangen
2nd plur.foregangen
3rd plur.foregangen

Past

1st sing.foreġēnge; foreġīenge
2nd sing.foreġēnge; foreġīenge
3rd sing.foreġēnge; foreġīenge
1st plur.foreġēngen; foreġīengen
2nd plur.foreġēngen; foreġīengen
3rd plur.foreġēngen; foreġīengen

Imperative

Singularforegang
Pluralforegangaþ

Etymology

From Proto-Germanic *furaiganganą (“to forego, go before”). Equivalent to fore- + gangan. See: Proto-Germanic '*furaiganganą'.

Sample Sentences

Cognates

-