hende – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of hende

Nominal Forms

Infinitive: hende
Present participle: Past participle: hendt

Cognates

-

Indicative

Present

jeghender
duhender
hanhender
vihender
derehender
dehender

Present Perfect

jeghar hendt
duhar hendt
hanhar hendt
vihar hendt
derehar hendt
dehar hendt

Past

jeghendte
duhendte
hanhendte
vihendte
derehendte
dehendte

Past Perfect

jeghadde hendt
duhadde hendt
hanhadde hendt
vihadde hendt
derehadde hendt
dehadde hendt

Future

jegvil hende
duvil hende
hanvil hende
vivil hende
derevil hende
devil hende

Future Perfect

jegvil ha hendt
duvil ha hendt
hanvil ha hendt
vivil ha hendt
derevil ha hendt
devil ha hendt

Conditional

Present

jegville hende
duville hende
hanville hende
viville hende
dereville hende
deville hende

Perfect

jegville ha hendt
duville ha hendt
hanville ha hendt
viville ha hendt
dereville ha hendt
deville ha hendt

Imperative

duhend

Translations

  • betide, (''transitive'') to happen to (someone or something)
  • Etymology

    From Old Norse henda.

    Synonyms & Antonyms

    Sample Sentences

    • « Stakkar, hun er ikke bra om dagen -- og saa gik denne Gram efter os et stykke da, ser du -- før han vaaget sig til at snakke og spørre om vei -- slikt bringer hende altid i affekt, og saa vet du, hjertet hendes. » (Jenny)
    • Fransiska grep efter Ahlins cigaretetui, men han vilde ikke la hende faa det. De hvisket heftig sammen et øieblik. Saa slængte hun det fra sig: (Jenny)
    • [...] strømper, og utringede, perlebroderte sko paa føtterne. Vindjakken stod aapen over den foldede, sølvgraa kjole med den hvite krave, og over perlebaandet, som kastet de rosenrøde lyspletter paa hendes melkehvite hals. Skindluen var glidd langt tilbake paa det blonde, brusende haar. (Jenny)
    • Han rakte hende haanden. Og hun gav ham sin smale, magre: « Selv tak. » (Jenny)
    • « Cesca. » Jenny fanget hendes øine i speilet. « Der er ingen mening i det der. Du er jo den snilleste lille pike i verden, naar du tænker dig om. Men sommetider er det, som du ikke ser, det er mennesker, du har for [...] (Jenny)
    • Fransiska la bort kam og børste og saa paa Jennys friserte hode i speilet. Hun forsøkte at beholde sit utfordrende lille smil. Men det visnet -- hendes øine løp fulde av taarer. (Jenny)
    • « Ja det skal gud vite. Hun har karakter, hun. Tænk -- hun har altid villet male. Og saa maatte hun være lærerinde. Aa hun har slitt ! Ja det synes ikke paa hende nu. Hun er saa sterk, saa hun liksom retter sig op straks. Men det første, jeg traf hende paa malerskolen. Der var liksom noget saa haardt og indesluttet -- jeg vet ikke -- pansret, sier Gunnar [...] (Jenny)
    • Helge Gram bøiet sig pludselig frem og kysset hendes haand, som laa hvit og liten paa bordet. (Jenny)
    • [...] sa, skjønt hun svarte nok venlig paa en maate. Et par ganger hadde han en følelse av, at han trættet hende. Spurte han, hvordan hun hadde det, svarte hun igrunden ikke. Og da han engang nævnte hendes billede med cypresserne, sa hun, forresten i en meget søt tone: (Jenny)
    • [...] om abstrakte materier. Men oftest likte han at snakke med hende, fordi samtalen fra mere almindelige forhold gled over paa hans egne personlige. Etterhaanden var han kommet til at fortælle hende svært meget om sig selv -- om sit arbeide, om de vanskeligheter, han mente han hadde baade i ydre omstændigheter og i sit eget væsen. At Jenny Winge ikke snakket om sig selv, la han neppe merke [...] (Jenny)