forgude – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of forgude

Nominal Forms

Infinitive: forgude
Present participle: Past participle: forgudet

Cognates

-

Indicative

Present

jegforguder
duforguder
hanforguder
viforguder
dereforguder
deforguder

Present Perfect

jeghar forgudet
duhar forgudet
hanhar forgudet
vihar forgudet
derehar forgudet
dehar forgudet

Past

jegforgudet
duforgudet
hanforgudet
viforgudet
dereforgudet
deforgudet

Past Perfect

jeghadde forgudet
duhadde forgudet
hanhadde forgudet
vihadde forgudet
derehadde forgudet
dehadde forgudet

Future

jegvil forgude
duvil forgude
hanvil forgude
vivil forgude
derevil forgude
devil forgude

Future Perfect

jegvil ha forgudet
duvil ha forgudet
hanvil ha forgudet
vivil ha forgudet
derevil ha forgudet
devil ha forgudet

Conditional

Present

jegville forgude
duville forgude
hanville forgude
viville forgude
dereville forgude
deville forgude

Perfect

jegville ha forgudet
duville ha forgudet
hanville ha forgudet
viville ha forgudet
dereville ha forgudet
deville ha forgudet

Imperative

duforgud

Verbs conjugated like 'forgude'

adle, agne, aksle, akte, aktevie, albue, amme, anfekte, ange, angre, anke, ankre, anmode, anordne, anrette, anskaffe, antaste, antyde, arme, arte, etc. (List truncated at 20 verbs)

Verbs similar to 'forgude'

forlede, forlyde, formode, forøde, forråde, forsure, borde, borge, dorge, farge,

Translations

Etymology

Synonyms & Antonyms

Sample Sentences

  • Berner styrtet ned en sommer borte i Skagastølstinderne og døde paa stedet. Jenny var seksten aar da. Hendes mors fortvilelse var grænsesløs; hun elsket sin mand og blev forgudet av ham. Jenny forsøkte at hjælpe moren, det hun kunde. Hvor hun selv sørget over stedfaren, sa hun til ingen. Hun visste godt, at hun hadde mistet den eneste kamerat, hun nogensinde hadde hat. (Jenny)
  • Isabella forgudet søsknene sine. Hun likte å være sammen med dem. (A Life Too Short: The Isabella Nardoni Case)