Noun: rus
Gender: Masculine
Hyphenation:
Sample Sentences
-
mænd og kvinder fik en rus (Men and women became intoxicated.) [1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 127:]
-
hver, som nu ej kunde bære sit rus, naturligvis stupte paa næsen (Everyone who could not hold their drink naturally fell flat on their face.) [1870, Bjørnstjerne Bjørnson, Samlede Digte I, page 22:]
-
[man] drak sig en god og forsvarlig rus (One drank oneself into a good and proper state of intoxication.) [1882, Alexander Kielland, Skipper Worse, page 110:]
-
[en beruset mann ble] nedbragt paa politikammeret for at sove rusen ud i arresten ([An intoxicated man was] taken to the police station to sleep off his intoxication in the cells.) [1874, H. Meltzer, Politinotitser, page 67:]
-
han saa blid ud og stirred stivt hen for sig, hvad gjærne ældre folk plejer at gjøre under en let rus (He looked gentle and stared fixedly ahead, as elderly people often do when slightly intoxicated.) [1896, Thomas Krag, Ada Wilde, page 290:]
-
fylder i kander, fylder i krus … en maatelig rus (Fill the jugs and fill the mugs; no one is harmed by moderate intoxication.) [1914, Norderhov, page 622:]
-
det hendte han lot gjestene på kroen ta seg en rus, uten å spørre så nøye efter hva det kostet (At times he let the guests at the inn get drunk without asking too closely what it cost.) [1950, Aksel Sandemose, Eventyret fra kong Rhascall den syttendes tid om en palmegrønn øy, page 90:]
-
jeg er på stigende rus etter to slurker med vodka (I am becoming increasingly intoxicated after two sips of vodka.) [2009, Ketil Bjørnstad, Damen i dalen:]
-
øynene hans var sløret av rus (His eyes were clouded by intoxication.) [2011, Karin Fossum, Jeg kan se i mørket:]
-
siden applauderedes alle og enhver, men da var ogsaa forsamlingen i sin ruus (Afterwards everyone and anyone was applauded, but by then the assembly was also in a state of ecstasy.) [1917, Halfdan Kjerulf, Av hans efterladte papirer 1831–1847, page 144:]
-
nu har vi jublet i en vårdags rus (Now we have rejoiced in the rapture of a spring day.) [1873, Henrik Ibsen, Kærlighedens komedie, page 150:]
-
alle de unge slægter som glider i glædens sal, de nyder sin rus (All the young generations who glide through the hall of joy enjoy their ecstasy.) [1913, Olaf Bull, Nye digte, page 18:]
-
han hadde revet hende ut i sansernes vildeste hvirvel og rus (He had swept her into the wildest whirl and intoxication of the senses.) [1907, Bernt Lie, Mot Overmagt, page 233:]
-
et hav af tanker strømmede ind paa os og bandt vor tunge midt i hjemreisens rus (A sea of thoughts streamed in upon us and tied our tongues amid the exhilaration of the journey home.) [1903, Otto Sverdrup, Nyt Land, volume II, page 511:]
-
en mann for hvem krigen og kampen er livets rus (A man for whom war and combat are life's intoxication.) [1936, Kristian Elster d.y., Nationen, number 34, page 3, column 4:]
-
hun skrev på [boken] eksaltert og oppjaget, i en rus og mange ganger ute av stand til å slutte å skrive (She wrote the book in an exalted and agitated state, in a frenzy, and was often unable to stop writing.) [1964, Jens Bjørneboe, Drømmen og hjulet, page 147:]
-
i vår erotiske rus følte [vi] oss uovervinnelige (In our erotic rapture, we felt invincible.) [1997, Olav Angell, Oslo ved midnatt:]
-
[han var ikke] født på ny, … han var den gode, gamle selv i forelskelsens rus (He had not been born anew; he was his good old self amid the intoxication of infatuation.) [1999, Dag Solstad, T. Singer:]
Nouns inflected like rus
tjuendedag,
billettautomat,
bestevenn,
synops,
syklon,
syklus,
abiturient,
forsnevring,
kroppsdel,
snøbre,
lekeplass,
sesjon,
sesong,
septim,
sefard,
seilas,
sektor,
sement,
sensor,
sensur, etc. (List truncated at 20 nouns)
Etymology
1. Deverbal from ruse (“to rush, charge; to move violently”), probably from Middle Low German rūsen (“to make noise, rumble”). The Low German verb probably belongs to an expressive or onomatopoeic Germanic word family denoting rushing, roaring, or rapid movement, also represented by Middle High German rūschen (“to rush, roar”) and German rauschen (“to rush, roar”). Possibly ultimately related to Proto-Germanic *rūskōną (“to make noise, whiz”), whose deeper origin is uncertain.
2. Compare Danish rus, Swedish rus and German Rausch (“intoxication, ecstasy”). See: Danish Nouns '
rus', Swedish Nouns '
rus', German Nouns '
Rausch'.
Translations