kraule – Hunsrik verb conjugation

Hunsrik verb forms of kraule

Infinitive

kraule
/ˈkraʊ̯ lə/

Participle

gekraueld
Intransitive verb.

Present

ichkraule
dukraulst
er;sie;das;makrauld
meerkraule
deerkrauld
siekraule

Past

ichsin gekraueld
dubist gekraueld
er;sie;das;mais gekraueld
meersin gekraueld
deerseid gekraueld
siesin gekraueld

Conditional

Imperative

2nd sing.kraul
2nd plur.krauld

Related Verbs

Etymology

← gmw krawelen, krabbelen ← krabben + -l- ← krabbe ⇐ gml krabbe