ferstraue – Hunsrik verb conjugation

Hunsrik verb forms of ferstraue

Infinitive

ferstraue
/fɐˈʃtraʊ̯ ə/

Participle

ferstraud
Verb with object in accusative.

Present

ichferstraue
duferstraust
er;sie;das;maferstraud
meerferstraue
deerferstraud
sieferstraue

Past

ichhon ferstraud
duhost ferstraud
er;sie;das;mahod ferstraud
meerhon ferstraud
deerhod ferstraud
siehon ferstraud

Conditional

Imperative

2nd sing.ferstrau
2nd plur.ferstraud

Etymology

← fer- + straue