Nominal Forms
Infinitive: to disbend
Participle: disbended
Gerund: disbending
Transitiviness: transitive
Hyphenation: dis*bend
Indicative
Present
| I | disbend |
| thou | disbend(e)st |
| he;she;it | disbendeth; disbends |
| we | disbend |
| ye | disbend |
| they | disbend |
Preterit (Past)
| I | disbended |
| thou | disbended(e)st |
| he;she;it | disbended |
| we | disbended |
| ye | disbended |
| they | disbended |
Subjunctive
Present
| I | disbend |
| thou | disbend |
| he;she;it | disbend |
| we | disbend |
| ye | disbend |
| they | disbend |
Preterit (Past)
| I | disbended |
| thou | disbended(e)st |
| he;she;it | disbended |
| we | disbended |
| ye | disbended |
| they | disbended |
Imperative