Infinitive: to bemire
Participle: bemired
Gerund: bemiring
| I | bemire |
| thou | bemire(e)st |
| he;she;it | bemireth; bemires |
| we | bemire |
| ye | bemire |
| they | bemire |
| I | bemired |
| thou | bemired(e)st |
| he;she;it | bemired |
| we | bemired |
| ye | bemired |
| they | bemired |
| I | bemire |
| thou | bemire |
| he;she;it | bemire |
| we | bemire |
| ye | bemire |
| they | bemire |
| I | bemired |
| thou | bemired(e)st |
| he;she;it | bemired |
| we | bemired |
| ye | bemired |
| they | bemired |
| thou | bemire |
| ye | bemire |
Notes: