tøve – Danish verb conjugation

Danish verb forms of tøve

Nominal Forms

Infinitive: tøve
Present participle: Past participle: tøvet

Cognates

See the 2 cognates of tøve

Indicative

Present

jegtøver
dutøver
hantøver
vitøver
Itøver
detøver

Present Perfect

jeghar tøvet
duhar tøvet
hanhar tøvet
vihar tøvet
Ihar tøvet
dehar tøvet

Past

jegtøvede
dutøvede
hantøvede
vitøvede
Itøvede
detøvede

Past Perfect

jeghavde tøvet
duhavde tøvet
hanhavde tøvet
vihavde tøvet
Ihavde tøvet
dehavde tøvet

Future

jegvil tøve
duvil tøve
hanvil tøve
vivil tøve
Ivil tøve
devil tøve

Future Perfect

jegvil have tøvet
duvil have tøvet
hanvil have tøvet
vivil have tøvet
Ivil have tøvet
devil have tøvet

Conditional

Present

jegville tøve
duville tøve
hanville tøve
viville tøve
Iville tøve
deville tøve

Perfect

jegville have tøvet
duville have tøvet
hanville have tøvet
viville have tøvet
Iville have tøvet
deville have tøvet

Imperative

dutøv

Verbs similar to 'tøve'

røve, støve, tæve, arve, ave, bæve, bøde, bøje, bøvse, døbe,

Translations

Etymology

From Middle Low German tȫven, from Proto-Germanic *tōbijaną, cognate with Dutch toeven (“to linger”). Derived from the noun *tōbą (“hesitation”) (Icelandic tóf) and related to the verb *tabijaną (“to delay”) (Old Norse tefja). See: Dutch 'toeven'.

Synonyms & Antonyms

Sample Sentences