Nominal Forms
Infinitive: anfægte
Present participle:
Past participle: anfægtet
Cognates
-
Indicative
Present
| jeg | anfægter |
| du | anfægter |
| han | anfægter |
| vi | anfægter |
| I | anfægter |
| de | anfægter |
Present Perfect
| jeg | har anfægtet |
| du | har anfægtet |
| han | har anfægtet |
| vi | har anfægtet |
| I | har anfægtet |
| de | har anfægtet |
Past
| jeg | anfægtede |
| du | anfægtede |
| han | anfægtede |
| vi | anfægtede |
| I | anfægtede |
| de | anfægtede |
Past Perfect
| jeg | havde anfægtet |
| du | havde anfægtet |
| han | havde anfægtet |
| vi | havde anfægtet |
| I | havde anfægtet |
| de | havde anfægtet |
Future
| jeg | vil anfægte |
| du | vil anfægte |
| han | vil anfægte |
| vi | vil anfægte |
| I | vil anfægte |
| de | vil anfægte |
Future Perfect
| jeg | vil have anfægtet |
| du | vil have anfægtet |
| han | vil have anfægtet |
| vi | vil have anfægtet |
| I | vil have anfægtet |
| de | vil have anfægtet |
Conditional
Present
| jeg | ville anfægte |
| du | ville anfægte |
| han | ville anfægte |
| vi | ville anfægte |
| I | ville anfægte |
| de | ville anfægte |
Perfect
| jeg | ville have anfægtet |
| du | ville have anfægtet |
| han | ville have anfægtet |
| vi | ville have anfægtet |
| I | ville have anfægtet |
| de | ville have anfægtet |
Verbs conjugated like 'anfægte'
abdicere,
abe,
abonnere,
abortere,
absorbere,
abstrahere,
accelere,
accentuere,
acceptere,
addere,
adle,
administrere,
adoptere,
adressere,
adsplitte,
advare,
advisere,
ae,
afbalancere,
afbarke, etc. (List truncated at 20 verbs)
Verbs similar to 'anfægte'
anlægge,
ansætte,
fægte,
knægte,
nægte,
ægte,
afæske,
affatte,
affedte,
aflægge,
Translations
Etymology
Sample Sentences