Noun: værge
Gender: Common, Neuter
Hyphenation:
Nominative
| Sg. indefinite | værge |
| Sg. definite | værgen; værget |
| Pl. indefinite | værger |
| Pl. definite | værgerne |
Genitive
| Sg. indefinite | værges |
| Sg. definite | værgens; værgets |
| Pl. indefinite | værgers |
| Pl. definite | værgernes |
Sample Sentences
-
»Nej,« sagde Ferdinand, »den behandling vil jeg sætte mig imod, indtil jeg ser min fjendes overmagt,« hvorpå han drog sit værge, ... [1972, Charles Lamb, translated by Johanne Kastor Hansen, Fortællinger fra Shakespeares verden, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:]
-
... da han paa samme Tid svang sin Pisk, som Hellig Jørgen sit Værge da han undlivede Dragen, ... [1919, Morten Korch, Studeprangeren, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:]
-
1963, – Homer (tr. by Mogens Boisen), Iliaden, Gyldendal, reprinted 2017, Lindhardt og Ringhof ((please add an English translation of this quotation))
Etymology
From Old Danish wæriæ, from Old Norse verja, from Proto-Germanic *warjǭ. Cognate with Norwegian verje, Swedish värja, värjo. Derived from the verb *warjaną, see below. Another derivation, *warīniz, is found in German Wehr and Danish værn. See: Old Norse Nouns '
verja', Swedish Nouns '
värja'.
Translations